OIK kun en sejr fra semifinale

De undertippede fra Frederikshavn White Hawks, Odense Bulldogs og Totempo HVIK er alle én sejr fra at nå semifinalen i slutspillet i AL-Bank Ligaen.

Overraskelserne fortsætter i de fire kvartfinaleopgør i slutspillet i ishockey.

Tirsdag bragte de undertippede Odense, Frederikshavn og Totempo HVIK fra Hvidovre sig således alle foran 3-1 i kampe og har dermed alle tre "matchbolde" til at sikre sig den fjerde og afgørende sejr for at gå videre til semifinalen.

Frederikshavn vandt 2-1 over mesterskabsfavoritterne og de suveræne vindere af grundspillet, Rødovre. De sjællandske gæster bragte sig ellers foran efter blot et minut og 23 sekunder, men det var ikke nok, da Frederikshavn med to mål i anden og tredje periode sikrede sig sejren.

Odense vandt ligeledes 2-1 over AaB Ishockey, mens Totempo HVIK måtte i forlænget spilletid for at skabe aftenens største overraskelse. Efter 2-2 i ordinær tid, skulle der blot spilles knap to minutter før sejren på 3-2 kom i hus.

Sønderjyske besejrede Nordsjælland med 6-3 og er dermed også
foran 3-1 i kampe.

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt