OIK slog rekorden

15 sejre i træk er lig med dansk rekord i den bedste ishockeyrække. Og den rekord skøjtede Odenses Bulldogs efter tirsdag aften, hvor Vojens var på besøg på Odense Isstadion. Og det lykkedes for Odense at hive den femtende sejr i hus. Kampen endte 3-1.

-

15 sejre i træk er lig med dansk rekord i den bedste ishockeyrække. Og den rekord skøjtede Odenses Bulldogs efter tirsdag aften, hvor Vojens var på besøg på Odense Isstadion. Og det lykkedes for Odense at hive den femtende sejr i hus. Kampen endte 3-1.

Tre mål i en periode
Odenses mål faldt alle i anden periode, og det var Alexandr Macievski, der indledte scoringen.
Bent Christensen gjorde det til 2-0, og OIK-topscorer Curt Regnier sendte pucken i nettet til 3-0.

I tredie periode reducerede Morten Callesen for Vojens til slutresultatet 3-1.

Vojens\' Stefan Nyman fik en matchstraf for en tackling af Curt Regnier.

OIK har nu rekorden for flest sejre i træk.

Diskussion om rekorden
Da Odense sidste mandag vandt 3-2 over Hvidovre efter forlænget spilletid og straffeslag, var der efter kampen stor diskussion, om Odense med 14 sejre havde tangeret Hernings rekord fra sæsonen 92/93 for flest sejre i træk.

Hernings 14 sejre var nemlig opnået i ordinær spilletid på et tidspunkt, hvor holdene godt kunne spille uafgjort.
Det kan man ikke længere, så derfor røg OIK\'s kamp mod Hvidovre ud i straffeslag, da der ikke blev scoret i sudden victory - den forlængede spilletid.

Sejr er Sejr
Danmarks Ishockey Union afgjorde dog dagen efter kampen, at en sejr er en sejr ligegyldigt om den falder i ordinær eller forlænget spilletid eller på straffeslag.

Der var 2703 tilskuere på Odense Isstadion for at overvære rekordkampen.

Oversigt

    Oversigt