OIK tabte eftertrykkeligt

-

-

Odense, fredag /ritzau/
Med en knusende sikker sejr over Odense sikrede Herning sig i aften den fjerde og sidste billet til semifinalerne i dette års DM i ishockey. Dermed følger Herning Odense, Esbjerg og Rungsted, som allerede i sidste weekend sørgede for at spille sig blandt de sidste fire hold.

Med sejren på 4-0 ude over Odense tog jyderne førstepladsen i gruppe B og snød samtidig Herlev, der ellers gjorde, hvad de skulle for at bevare muligheden for avancement. Sjællænderne vandt 6-5 ude mod Aalborg, men måtte ud i ekstra tid, før sejren
var en realitet.

I semifinalen får Herning nu fornøjelsen af rivalerne fra Esbjerg. Fredag aften tabte Esbjerg 5-1 til Rungsted i kampen om førstepladsen i pulje A. Dermed spiller Odense sine semifinaler mod Rungsted.

Semifinalerne begynder den 18. marts og spilles bedst af fem kampe.
/ritzau/

Oversigt

    Oversigt