OIK vinder sølv

Herning er Danmarks bedste ishockeyklub. Foran et rekordstort publikum i ligaen, 3905 tilskuere, vandt klubben søndag sit 11. danske mesterskab ved at besejre Odense 2-0 hjemme på Herning Isstadion.

-

Herning, søndag /ritzau/
Herning er Danmarks bedste ishockeyklub. Foran et rekordstort publikum i ligaen, 3905 tilskuere, vandt klubben søndag sit 11. danske mesterskab ved at besejre Odense 2-0 hjemme på Herning Isstadion.

Efter storsejren på 6-1 fredag havde Odenses spillere sat deres næser op efter at kunne afgøre DM-finalen hjemme i Odense på tirsdag, men fynboerne fik sig i stedet hver en lang en af slagsen, da Herning viste langt mere gejst, gnist og vilje i de vante omgivelser i Herning.

Odense-træner Mario Simioni er en mand med en stort ordforråd, og han har sikkert sagt \"Fucking Finn\" om finske Mikko Suvanto, da han scorede Hernings første mål efter godt 16 minutter i første periode.

Odense havde ellers lagt godt ud i denne fjerde finale, men Mikko Suvanto er netop en finsk forbandelse for
fynboerne. Han scorede tre af Hernings fire mål i sejren på 4-1 i anden finalekamp og stod bag begge scoringer søndag. Målet til 2-0 i tredje periode scorede han godt syv minutter før tid, da svenske Johan Marklund fra en position bag Odenses mål fandt finnen, som bankede pucken ind bag Odense-målmand Derek Herlofsky.

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt