Omfattende hærværk mod landmand opklaret

Flere hærværkstilfælde mod en østfynsk landmand er nu opklaret. En mand har tilstået at være betalt for opgaverne.

-


Jernstænger som disse var stukket ned i landmandens mark

Flere hærværkstilfælde mod en østfynsk landmand er nu opklaret. En mand har tilstået at være betalt for opgaverne.

Det var en landmand fra Øksendrup og hans kæreste, der sommeren igennem blev udsat for gentagne tilfælde af hærværk. Det indebar blandt andet jernstænger plantet i marken, så landbrugsmaskiner blev smadret samt ødelagte computere og traktorer.

Ifølge Fyens Stiftstidende tilstod en 27-årig mand i retten, at han havde udført hærværket. Det er angiveligt landmandens kærestes eksmand, der har betalt hærværksmanden for chikanerierne, forklarede den anklagede i retten.

Hærværket løber op omkring 250.000 kroner og var så belastende for landmanden, at han overvejede at flytte fra sin ejendom.

Efter retsmødet i går blev hærværksmanden løsladt.

Oversigt

    Oversigt