Omfattende spareplan for Fyens Stiftstidende

Ledelsen på Fyens Stiftstidende fremlagde mandag en omfattende spareplan, der skal rette op på bladhusets skrantende økonomi. Avisen skal spare 25 mio. kr om året, og 40 medarbejdere skal afskediges.

-

Ledelsen på Fyens Stiftstidende fremlagde mandag en omfattende spareplan, der skal rette op på bladhusets skrantende økonomi. Avisen skal spare 25 mio. kr om året, og 40 medarbejdere skal afskediges.

Chefredaktør Egon Tøttrup fremlagde kl. 15 mandag en redningsplan for medarbejderne på Fyens Stiftstidende.

I følge ledelsens redningsplan så skal avisen spare 25 mio. kr årligt. Avisens datterselskaber, som blandt andet omfatter Fyens Trykkeri og Novasion skal spare 8 ud af de 25 mio. kr.

Omfanget og vilkårene for afskedigelserne skal nu forhandles med medarbejdernes tillidsrepræsentanter.

Spareplanen er blevet nødvendig efter at Fyens Stiftstidende i marts fremlagde et årsregnskab for 2000 med et underskud på 36,5 mio. kr.

Oversigt

    Oversigt