Onkel sigtet for uagtsomt manddrab

Svendborg Politi sigter nu en 36-årige mand for uagtsomt manddrab, efter at manden søndag bakkede ind i sin 1-årige niece.

-

Svendborg Politi sigter nu en 36-årige mand for uagtsomt manddrab, efter at manden søndag bakkede ind i sin 1-årige niece. Det skriver Fyens Stifttidende.

Den lille pige, der legede i noget højt græs ved siden af en sandkasse i et hjem ved Sallinge, blev dræbt på stedet. Manden flygtede i første omgang fra ulykkestedet, men meldte sig selv til politiet søndag aften.

Han var stærkt chokeret over det hændte, og blev indlagt på psykiatrisk afdeling. Manden er fortsat indlagt på Svendborg Sygehus.

Ifølge politiet har han flere spritdomme bag sig, han har ikke noget kørekort og der sad forkerte nummerplader på bilen. Svendborg Politi har endnu ikke kunne afhøre den chokerede onkel.

Oversigt

    Oversigt