Onsdag bliver solrig, men kølig

Det lader til at blive en flot onsdag med en del sol, men temperaturerne holder sig omkring 20 grader.

Flere steder på øen kan fynboerne onsdag morgen stå op til en stort set skyfri himmel. Men selvom solen skinner, vil morgenen føles kold for mange. 

Efter en juli måned, hvor natte- og morgenluften ofte var varm, er der nu en periode med lidt koldere nætter.

På Fyn kan der flere steder være under 10 grader fra morgenstunden. 


Op ad formiddagen stiger temperaturen lidt, og selvom solen kommer til at skinne mange steder, kan der samle sig såkaldte cumulusskyer, som dannes i takt med, at luften varmes op og stiger til vejrs. 

Vejret bliver overvejende tørt onsdag. 

I løbet af eftermiddagen kan temperaturerne nå op omkring 20 grader, men højere skal man ikke regne med, de bliver. 

Oversigt

    Oversigt