Onsdagens coronatal: Hver syvende fynbo er stukket to gange

Antallet af smittede stiger igen i Odense NØ. Odense er den kommune på Fyn, hvor der procentmæssigt er færrest færdigvaccinerede borgere.

Onsdagens officielle tal fra Statens Serum Institut viser, at knap hver syvende borger (15,31 procent) i det fynske område nu er færdigvaccineret.

På Ærø nærmer de sig med 19,22 procent, at hver femte er færdigvaccineret, mens Odense hænger efter med 13,66 procent færdigvaccinerede borgere.

På landsplan har knap en million danskere - 929.200 - fået to stik og regnes for færdigvaccineret. Det svarer til 15,9 procent af befolkningen.

I Region Syddanmark 184.559 borgere vaccineret. Det svarer til 15,1 procent af regionens borgere.

261 fynboer smittede

Som de seneste dage holder de fynske smittetal sig nogenlunde i ro. Således er der fra tirsdag til onsdag fundet 17 ekstra personer smittet med covid-19 målt over de seneste syv dage.

Der er i øjeblikket i alt 261 smittede fynboer målt over de seneste syv dage.

Det ikke kun på Fyn, at der kan registreres en stigning i smittede. Således viser Statens Serum Instituts tal for hele landet, at der det seneste døgn er 1.246 personer, som er testet positive for coronavirus.

Det er det højeste antal siden midten af januar. Men antallet skal dog ses i lyset af, at der bliver foretaget flere test.

Der er det seneste døgn foretaget 226.660 PCR-test, som er den testform, hvor man bliver podet i halsen.

Antallet af test er mere end det dobbelte sammenlignet med i midten af januar.

Smitten stiger i Odense NØ

Bydelene i Odense NØ er dog hårdt ramt i øjeblikket. Tirsdagens tal viste et incidenstal for området på 274 målt over de seneste syv dage.

Onsdag har incidenstallet i Odense NØ taget et hop, og er nu på 285 målt over de seneste syv dage. Der skal dog tages forbehold for, at der mangler opgørelse fra både Odense NV og Odense V samt fra Blommenslyst.

For hele Odense Kommune er incidenstallet steget fra 78,9 til 81,3 fra tirsdag til onsdag.

Langeland og Ærø har fortsat ikke registreret smittede, mens Svendborg, Kerteminde og Assens kommuner er noteret for samme antal smittede som tirsdag.

Fakta om incidenstallet

KommuneIncidens 12/5Incidens 11/5Forskel2. vacc.Andel vacc.
Odense81,378,93,02812913,66
Nordfyns37,230,422,4456115,42
Svendborg20,620,60,0980016,79
Kerteminde21210,0413917,37
Langeland000,0231818,77
Nyborg12,59,433,0528516,56
Assens19,519,50,0626815,37
Middelfart74,759,326,0659716,90
Faaborg-Midtfyn50,544,713,0820215,91
Ærø000,0114519,22
Total7644415,31
KommuneSmittede i dag på syv dageSmittede i går på syv dageForskel
Odense1661615
Nordfyns1192
Svendborg12120
Kerteminde550
Langeland000
Nyborg431
Assens880
Middelfart29236
Faaborg-Midtfyn26233
Ærø000
Total26124417

Oversigt

    Oversigt