Onsdagens coronatal: Smitten falder flere steder på Fyn - men her går det den forkerte vej

Faaborg-Midtfyn Kommune overhaler Odense og er nu den fynske kommune med det største antal smittede i forhold til størrelse. 

Smitten er faldende flere steder på Fyn. Det viser den seneste opgørelse onsdag fra Statens Serum Institut (SSI).

I Odense og Middelfart samt på Nordfyn og Langeland viser tallene, at antallet af smittede er faldende i forhold til tirsdag. Odense oplever et fald i incidenstallet på 14,7 procent. Langeland har det største fald med 20 procent færre smittede.

Hvad er incidenstal?

Det går til gengæld den forkerte vej andre steder på Fyn. I Kerteminde Kommune er der sket en stigning i antallet af smittede siden tirsdag på 28,5 procent. Også i Nyborg og i Faaborg-Midtfyn Kommune er incidenstallet, og dermed antallet af smittede, steget.

Ny topscorer på Fyn

Selv om stigningen i Faaborg-Midtfyn Kommune er beskeden, har kommunen Fyns højeste incidenstal på 85,5. Dermed overhaler kommunen nu Odense i forhold til det sted på Fyn med mest udbredt smitte. 

På landsplan er der registreret 592 nye smittede. Det er første gang siden 20. oktober, at der er registreret under 600 coronatilfælde på et døgn i Danmark.

Yderligere 20 coronasmittede danskere er døde.

KommuneDagens incidenstalTirsdagens incidenstalÆndring i procent
Odense76,990,1-14,7
Nordfyns43,950,7-13,4
Svendborg37,837,80,0
Kerteminde37,929,528,5
Langeland32,140,1-20,0
Nyborg7265,79,6
Assens44440,0
Middelfart46,451,5-9,9
Faaborg-Midtfyn85,579,77,3
Ærø000,0

 

Oversigt

    Oversigt