Onsdagens coronatal: Smittetallet stiger marginalt på Fyn

Onsdag er det kun Odense Kommune, som har et incidenstal på over 100. Procentmæssigt er er flere fynboer, som er færdigvaccineret end der er på landsplan.

Smitten stiger onsdag i fire af de ti kommuner i det fynske område. Det viser de officielle tal fra Statens Serum Institut.

I Odense er der fundet ti nye smittede over de seneste syv dage. Således er der 269 smittede, og det giver et incidenstal på 131,8.

I ingen af de fynske kommuner er stigningen dog alarmerende. 

Kerteminde Kommune står for det forholdsmæssigt største hop i antallet af smittede. Her er der fundet fire nye smittede over de seneste syv dage, og med i alt 14 smittede stiger incidenstallet fra tirsdag til onsdag med 39,9 procent og lander på 58,9.

I Nordfyns Kommune går antallet af smittede tilbage med tre. Det betyder, at kommunen igen har et incidenstal på under 100.

Kommunen har onsdag 27 smittede som er registreret over de seneste syv dage. Incidenstallet lander således på 91,2.

Antallet af coronaindlagte stiger igen

På landsplan er der det seneste døgn registreret 954 nye smittetilfælde med coronavirus. Det er sket på baggrund af 135.073 PCR-prøver, hvor man podes i halsen.

Dermed er andelen af smittede ud af det seneste døgns prøver - den såkaldte positivprocent - 0,71 procent, skriver Ritzau.

Antallet af indlagte stiger med to til 157. Af dem ligger 37 på intensiv og af dem ligger 26 i respirator.

Det er femte dag i træk, at antallet af indlagte stiger. Der er dog blot tale om en stigning fra 143.

Derudover er der ikke registreret yderligere coronarelaterede dødsfald. Dermed ligger antallet af dødsfald fortsat på 2.516.

Derudover er der det seneste døgn registreret 412.426 antigentest - også kaldet lyntest. Her podes man i stedet for i næsen.

Positive test herfra inkluderes dog ikke i de daglige smittetal, da der er for stor usikkerhed forbundet med disse.

Men det anbefales, at man følger en positiv lyntest op med en PCR-prøve.

Knap 38 procent har fået mindst ét stik

Opgørelsen over vaccineindsatsen viser, at antallet personer, som har modtaget mindst ét stik mod corona har passeret 2,2 millioner. Det svarer til 37,7 procent af befolkningen, oplyser Statens Serum Institut.

Af dem er 1.291.222 personer blevet færdigvaccineret svarende til 22,1 procent af befolkningen.

I de ti fynske kommuner er 23,59 af borgerne færdigvaccineret. Det svarer til 117.768 personer.

Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke har 94,9 procent af dem, der er blevet tilbudt en vaccine mod coronavirus, ladet sig vaccinere.

Det skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

"Det er meget imponerende", skriver ministeren.

KommuneIncidens 2/6Incidens 1/6Forskel2. vacc.Andel vacc.
Odense131,8126,93,94233920,56
Nordfyns91,2101,3-10,0706223,87
Svendborg37,834,49,91553726,62
Kerteminde58,942,139,9626626,29
Langeland40,148,1-19,0388631,47
Nyborg90,797-6,5802925,16
Assens48,848,80,0980824,04
Middelfart36,136,10,01004725,74
Faaborg-Midtfyn64,162,23,11304125,29
Ærø000,0175329,42
Total11776823,59
KommuneSmittede i dag på syv dageSmittede i går på syv dageForskel
Odense26925910
Nordfyns2730-3
Svendborg22202
Kerteminde14104
Langeland56-1
Nyborg2931-2
Assens20200
Middelfart14140
Faaborg-Midtfyn33321
Ærø000
Total43342211

Hvad er incidenstal?

Oversigt

    Oversigt