Onsdagens coronatal: Stort dyk i antal nye smittede i to kommuner

Det går den rigtige vej med smittetallet i de fleste kommuner. Både i Middelfart og Faaborg-Midtfyn er incidenstallet faldet stort siden tirsdag.

Det går den rigtige vej med corona-smitten i flere fynske kommuner.

I forhold til tirsdag er der nu ti færre bekræftede smittede i Middelfart i de seneste syv dage. Dermed falder incidenstallet - altså smittede per 100.000 indbyggere - fra 46,4 tirsdag til 28,3 onsdag.

Samme udvikling kan spores i Faaborg-Midtfyn, hvor antallet af smittede de seneste syv dage er faldet med syv personer i forhold til dagen før.

Det viser de nyeste coronatal fra Statens Serum Institut. 

Smittetallene er også faldende i Nordfyns Kommune, hvor der onsdag er tre færre smittede end tirsdag. Det betyder, at incidenstallet nu er 40,5 mod 50,7 tirsdag.

I Assens er antallet af smittede i den seneste uge steget med to, hvilket giver en stigning i incidenstallet på 13,4 procent.

HVAD ER INCIDENSTAL?

I Odense og Nyborg er der registreret en yderligere smittet i forhold til i går, mens der er status quo i Svendborg, Kerteminde, på Langeland og på Ærø.

Nyborg er i forhold til befolkningen størrelse fortsat den kommune på Fyn med det højeste smittetryk. Incidenstallet er 90,7, mens alle andre fynske kommuner har incidenstal på under 50. 

KommuneDagens incidenstalTirsdagens incidenstalÆndring i procent
Odense4645,51,1
Nordfyns40,550,7-20,1
Svendborg49,849,80,0
Kerteminde37,937,90,0
Langeland32,132,10,0
Nyborg90,787,63,5
Assens41,536,613,4
Middelfart28,346,4-39,0
Faaborg-Midtfyn46,664,1-27,3
Ærø000,0

I hele landet er 425 nye bekræftede tilfælde af covid-19, hvilket er en lille stigning i forhold til tirsdag. Ti personer er døde i løbet af det seneste døgn, hvilket er fem færre end dagen før. 

25 personer er siden tirsdag blevet indlagt med corona og det giver et samlet antal indlæggelser på 11.744 personer.