Optiker fik stjålet smykker

JM-Optik på Odensevej i Søndersø var onsdag klokken 06.11 udsat for indbrud, hvor der blev stjålet smykker for et anslået værdi af 80-100.000 kroner.

Et vidne kontaktede politiet fem minutter før indbruddet og forklarede, at vedkommende havde set to mørkklædte mænd stå uden for optikeren med et koben, skriver Fyens.dk.

Inden politiet nåede frem, havde mændene smadret ruden på 2,5 gange 2,5 meter, bøjet sikkerhedsgitteret til side og "fisket" smykkerne ud med at ståltrådsaggregat.

Tyvene er endnu ikke fundet.

Oversigt

    Oversigt