Orgel restaureres for fem millioner kroner

Efter 25 års kamp er det lykkedes menighedsrådet i Brahetrolleborg sogn at skaffe i alt fem milliioner kroner til restaurering af sognets enestående orgel fra 1804. De sidste penge kom hjem, da Fyens Stifts bevilligede et lån på 3,6 mio. kr.

-

De fem millioner kroner skal bruges til en rekonstruktion af det næsten 200 år gamle orgel. Udover lånet fra Fyens Stift har menighedsrådet i Brahetrolleborg selv skaffet 1,5 mio. kr til projektet fra fonde og gennem forskellige arrangementer.

Gamle piber
Orglet er bygget af tyskeren Jürgen Hinrichsen Angel fra Flensborg, og er placeret over kirkens alter. I dag er lyden i orglet dog langt fra optimal, da mange af piberne er beskadigede eller forældede.

Først om et års tid, når menighedsrådet har planlagt arbejdet og udarbejdet tilbudsmaterialer, vil restaureringen af orglet begynde.

Menighedsrådet håber, at orglet kan stå færdigt til genindvielse i 200 året for orglets opførelse i 2004.  

Oversigt

    Oversigt