Orkan kan ramme Nordfyn

På Fyn bliver stormen kraftigst på Nordfyn, viser seneste melding fra DMI. Her kan der komme vindstød af orkanstyrke.

Udsigt fra DMI for hele landet udsendt klokken 11.10

I eftermiddag og først på aftenen klarer det noget op dog med byger, og vinden tiltager til hård- til stormende kuling, stedvis storm, fra syd og sydvest.

I det meste af landet kommer der vindstød af storm eller stærk storm, og især over sydlige Jylland, Østjylland, nordlige Fyn og nordlige Sjælland, en overgang af orkanstyrke.

I den nordlige del af Jylland regn der kan være kraftig og mindre vind, svag til frisk vind mellem syd og øst, men i aften i aften tiltager vinden til hård eller stormende kuling fra vest og nordvest, med vindstød af stormstyrke.

Temperaturer mellem 12 og 15 grader.

I løbet af i aften aftagende vind og i nat jævn vind til kuling fra vest og sydvest, på Bornholm op til hård kuling. Efterhånden kun enkelte byger og nattemp. mellem 7 og 12 grader.

Oversigt

    Oversigt