Ørnstedt klar til VM-semifinale

Fynboen Louise Ørnstedt svømmede sig mandag eftermiddag ind på tredjepladsen i sit indledende heat i 100 meter ryg ved VM i svømning i Montreal. Dermed er hun klar til semifinalen. 

-

Fynboen Louise Ørnstedt svømmede sig mandag eftermiddag ind på tredjepladsen i sit indledende heat i 100 meter ryg ved VM i svømning i Montreal. 

Ørnstedt svømmede i tiden 1:02.07 minut. Hun er dermed klar til semifinalen i syvende bedste tid ud af de 16 deltagere. Semifinalen svømmes natten til tirsdag, dansk tid.

Louise Ørnstedt var ikke tilfreds med sin egen præstation:
- Det gik ikke særligt godt. Jeg havde en rigtig dårlig vending, men det er da fint, at jeg er videre. Det kan kun blive bedre i semifinalen, sagde hun til DR Sporten efter det indledende heat.

Oversigt

    Oversigt