49 borgmestre - heriblandt otte fynske af slagsen - kræver i et brev til Folketinget, at der kigges nærmere på udligningssystemet, som ellers skal sikre kommunerne lige vilkår til at servicere sine borgere.
Det gør de, fordi de mener, at den måde, som kommunerne i dag finansieres på, er forældet og fyldt med uhensigtsmæssigheder.
Brevet er blandt andet underskrevet af borgmestrene i Langeland, Assens, Ærø, Nordfyns, Nyborg, Kerteminde, Faaborg-Midtfyn og Svendborg Kommune.