Otte vietnamesiske jordbærplukkere anholdt

Otte vietnamesiske jordbærplukkere blev tirsdag morgen anholdt, da de var i gang med at plukke jordbær hos en landmand i Skårup på Sydfyn.

Svendborg Politi var tilkaldt for at assistere SKAT i Svendborg ved kontrolaktionen på Sydfyn. Hos landmanden i Skårup arbejdede i alt 25 vietnamesere, og de otte havde kun opholdstilladelse og ingen arbejdstilladelse.

De resterende 17 var herboende vietnamesere og havde papirerne i orden.

De otte illegale jordbærplukkere blev anholdt og onsdag morgen bliver de fremstillet for udlændingestyrelsen som skal tage stilling til om de skal udvises.

Landmanden fra Skårup kan ligeledes se frem til et efterspil, da han ikke som loven foreskriver har sikret sig at medarbejderne havde papirerne i orden.

Oversigt

    Oversigt