OUH: Fem patienter i klemme under mørklægning

OUH fremskynder intern beredskabsorganisation efter strømsvigt. Svigtet kan have haft negative konsekvenser for fem patienter.

Det kan ikke udelukkes at en strømafbrydelse kan have haft negative kliniske konsekvenser for fem patienter. Det skriver Odense Universitetshospital på dets webside.

Strømafbrydelsen skete 3. april i år. Her blev cirka halvdelen af Odense Universitetshospital ramt af en yderst sjælden fejl på et kritisk sted i forsyningsnettet. Fejlen medførte strømafbrydelser på dele af hospitalet.

Om fejlen har haft haft kliniske konsekvenser for fem patientforløb, skal nu vurderes af Patienterstatningen. Patienterne skulle have været i behandling den pågældende dag, men behandlingen blev udsat, oplyser direktør Jens Peter Steensen til TV2/Fyn.

– De fem patienter er informeret af det kliniske personale, og vi har desuden meldt de fem patientforløb til Patienterstatningen, så vi kan få en uvildig vurdering af, om strømsvigtet har haft betydning for deres behandling, men deres sag er endnu ikke afklaret, forklarer direktør Jens Peter Steensen. Han er ansvarlig for akutområde og beredskab på Odense Universitetshospital.

Nyt beredskab

På baggrund af de mange erfaringer fra dagen har OUHs direktion indført en ny beredskabsorganisation for interne hændelser, så sygehuset bedre kan koordinere på tværs, hvis noget lignende sker igen.

Fejlen

Da fejlen ramte OUH den første søndag i april var 25-40 procent af hospitalet uden strøm fra andet end nødbatterier og lokale generatorer i et par timer.

- Strømafbrydelsen var en af den slags forsyningssvigt, der sker uhyre sjældent, og vores kliniske personale sikrede, at patienterne fik den fornødne behandling og pleje og håndterede situationen helt i overensstemmelse med de lokale retningslinjer for forsyningssvigt, forklarer Jens Peter Steensen.

Når dele af hospitalet den 3. april 2016 kunne være uden strøm i en længere periode på trods af, at nødstrømsanlægget fungerede korrekt, var det fordi den kritiske fejl lå mellem nødstrømsanlægget, der er koblet på højspændingsnettet, og OUHs interne el-net.

 

Oversigt

    Oversigt