I det fynske folks tjeneste

Overlevende fra storebæltsulykken slås med psykiske problemer

Et år efter storebæltsulykken lider mange overlevende passagerer af ptsd, depression og angst, viser ny undersøgelse

Formand for psykiatri- og socialudvalget i Danske Regioner, Sophie Hæstorp Andersen (S), er trist, men ikke overrasket over, at så mange efter storebæltsulykken har langvarige psykiske problemer. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Da et DSB-lyntog den 2. januar 2019 forulykkede på Storebæltsbroen, kostede det otte mennesker livet.

Nu viser en ny undersøgelse fra Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet, at der blandt de overlevende passagerer godt et år efter ulykken også er en betydelig del, der slås med posttraumatisk stress-syndrom (ptsd), depression og angst.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Ifølge undersøgelsen har en femtedel symptomer, der lever op til kravene til diagnosen for ptsd, mens 13 procent blot mangler ét symptom for at få diagnosen.

Antallet er "beskæmmende højt"

51 af de i alt 131 passagerer har deltaget i undersøgelsen.

En femtedel lever op til depressionsdiagnosen. For angst gælder det 10 procent. Omfanget af lidelserne er uændret, siden den første undersøgelse af passagerne blev lavet efter fem måneder.

Læs også Selskab fra storebæltsulykken bekræfter: Har kørt med løst gods efter ulykken

Professor på Syddansk Universitet Ask Elklit, der er medforfatter til rapporten, kalder tallene "meget høje".

- Jeg havde forventet, de lå noget lavere. Noget af forklaringen kan være, at hovedparten af passagererne var pendlere, som stadig kører med tog og på den måde stadig føler sig udsatte.

- Men når så stor en andel har det så dårligt så lang tid efter, ser jeg det som tegn på, at mange ikke har fået den hjælp, de bør have, siger han til Kristeligt Dagblad.

Ifølge Berith Bro, psykolog og formand for Selskab for Psykotraumatologi, er antallet af ptsd-, depressions- og angstramte "beskæmmende højt".

Læs også Fyns Politi: Vi er klar til at fortsætte efterforskningen af storebæltsulykken

Hun kritiserer, at der ikke er en opsøgende instans, der følger op på de involveredes psykiske tilstand i tiden efter ulykken.

Hun forklarer, at der er personer, som ti år efter en traumatisk oplevelse stadig har behov for hjælp.

Ikke overrasket

Man kan efter en traumatiserende ulykke få tildelt psykologhjælp via sygesikringsordningen, skriver Kristeligt Dagblad.

Men ifølge Berith Bro er der mange, som ikke ved, hvordan de finder den rigtige psykolog, som er vant til at arbejde med traumatiserede mennesker.

Læs også Havarikommissionen: Derfor mistede otte mennesker livet i togulykken på Storebælt

- Folk ved desuden ikke altid, hvornår de bør opsøge hjælp for deres symptomer, siger Berith Bro til Kristeligt Dagblad.

Formand for psykiatri- og socialudvalget i Danske Regioner, Sophie Hæstorp Andersen (S), er trist, men ikke overrasket over, at så mange efter storebæltsulykken har langvarige psykiske problemer.

Hun understreger, at medarbejderne i sundhedssystemet allerede yder en god indsats, men anerkender også, at den kan blive endnu bedre.