Par nummer syv optimister

Par nummer syv med fynske Alex Rasmussen er optimister før seksdagesløbet i København, der begynder på torsdag. Men de er også ydmyge.

- Som altid er det et godt felt her i Ballerup. Det er nogle stærke konkurrenter og gode bud på topplaceringer, så jeg tager det ikke for givet, at vi vinder, siger Alex Rasmussens makker, Michael Mørkøv til tv2.dk.

Han tillader sig dog en portion optimisme efter tredjepladsen ved seksdagesløbet i Rotterdam kort efter nytår:

- I Rotterdam vænnede vi os til at køre med hinanden efter to års pause. Vi er godt sammenkørt, og det er noget, vi kan bruge, siger Mørkøv til tv2.dk.

Omvendt erkender han, at han og Alex Rasmussen ikke længere er de banespecialister, de har været:

- Vi er meget på landevejen, men vi holder traditionen ved lige og kører på banen om vinteren, og for os er det en god ting, siger Mørkøv.

Oversigt

    Oversigt