Partier kæmper om opmærksomheden

Grundlovsdag er traditionen tro lig med politiske møder og taler. Også på Fyn, hvor Bendt Bendtsen, Naser Khader og Pia Kjærsgaard er blandt grundlovstalerne.

Det Radikale Venstre

Talerstolene bugner med politiske personligheder d. 5. juni. Det radikale folketingsmedlem Naser Khader tager ordet kl. 16.30 i Kongens Have i Odense. Også rådmand Erik Simonsen og Niels Helveg Petersen vil holde tale i Kongens Have.

I Kertemindekredsen taler Venstres ordfører Jens Rohde i Ullerslev.

De Konservative, DF og SF

I Odense forventer også de konservative fuldt hus, når Jan Boye holder sin grundlovstale i Eventyrhaven. I Svanninge Bakker står økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen klar, og  Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard taler i Ørbæk ved Lykkesholm Slot.

SF Fyn holder deres grundlovsarrangement i Vissenbjergs gamle krohave, der ligger midt i byen mellem rådhus, præstegård og kirke. De har blandt andre inviteret Asmaa Abdol-Hamid som taler.

SF Odense er imod, at Asmaa Abdol-Hamid skal tale, fordi de mener, at hun har et gammeldags, fundementalistisk syn på islam.

Derfor holder de deres eget arrangement, hvor de inviterer til grundlovsmøde under titlen Baghjul til de religiøse mørkemænd.

Læs mere her

Oversigt

    Oversigt