Pas på traktoren

Foråret er lige om hjørnet, og så er det sæson for, at landmændenes store maskiner kommer ud på landevejene. Dermed også risikoen for ulykker. På Fyn skete der 27 ulykker med landbrugsmaskiner involveret på fire år.

På Fyn blev fem personer dræbt, 13 kom alvorligt til skade og ni slap med lettere skader i ulykker, hvor landbrugsmaskiner var indblandet i perioden fra 2008 til 2012.

Det viser tal fra Rådet for Sikker Trafik.

På landsplan blev 35 personer dræbt, 140 kom alvorligt til skade og 148 kom lettere til skade.

Derfor opfordrer Rådet både landmænd og andre trafikanter til at passe ekstra på og holde godt øje med hinanden.

- Bilisterne skal være meget opmærksomme på traktorer og andre landbrugsmaskiner, siger Søren Troels Berg, som er specialkonsulent i Rådet for Sikker Trafik.

- De kører og accellererer langsomt, fylder meget og det kan give farlige situationer, når maskinerne kører væk fra eller ud på vejen, siger han.

Gode råd

Politiet og kommuner i Syd- og Sønderjylland har lavet en række gode råd til landmændene, som Rådet for Sikker Trafik bringer videre:

  • Signaler i god tid med blinklyset, at du ønsker at svinge til højre/venstre. Kontroller i
  • øvrigt at dine blinklys virker og husk at kigge dig over skulderen, inden du svinger.
  • Brug vigelommerne langs de større veje, så bagvedliggende biler kan passere.
  • Undgå at følges ad (kolonnekørsel). Det er svært nok, for den øvrige trafik at passere et enkelt landbrugskøretøj (særligt i myldretiden).
  • Forsøg at undgå at køre på de stærkt trafikerede veje i myldretiden.
  • Kører man på strækninger med mange gående eller cyklende skolebørn, anbefales det, at man tager af sted lidt tidligere/senere eller vælger en alternativ rute.

Oversigt

    Oversigt