Pas på tricktyve i Odense

Politiet advarer folk mod at de kan blive snydt, når de skal hæve penge ved een af pengeinstitutternes kontantautomater.

Professionel udenlandsk bande på spil

Politiet advarer folk mod at de kan blive snydt, når de skal hæve penge ved een af pengeinstitutternes kontantautomater.
Lørdag morgen lå betjente på lur i nærheden af BG Banks Rikkesmindeafdeling, Faaborgvej 22-24 i Odense.
Ordensmagten håbede på at kunne slå en klo i en formodentlig udenlandsk bande. Banden havde monteret en lille boks foran det sted, hvor kontanterne kom ud.
Hele arrangementet var så professionelt, at kunderne ikke lagde mærke til noget.
Det eneste de undrede sig over var, at der ikke kom penge ud, selv om koden var indtastet og pengene bestilt. Når så bankkunderne var kørt hjem for at ringe til banken og skælde ud over, at pengene ikke var kommet ud, dukkede tyvebanden op ved banken, afmonterede "ekstra-boksen" og tog pengene.
Selv om politiet opdagede snyderiet og lå på lur for at få fat i gerningsmændene, lykkedes det ikke. Formentlig har de anet uråd og er stukket af.
Politiet mener, at trick-tyvene kører i en udenlandsk indregistreret bil.
Tidligere har den slags trick-tyverier næsten udelukkende fundet sted i Københavns-området.

Oversigt

    Oversigt