Pas på: Fyns Politi advarede mod glatte veje

Fyns Politi melder om glatte veje på Fyn. Der har allerede været to mindre uheld.

Hvis du bevæger dig ud i trafikken først på dagen, så skal du være ekstra opmærksom. Nattens kolde temperaturer har nemlig givet glatte veje i det fynske. 

Derfor advarer Fyns Politi nu på Twitter.

- Pas på derude i trafikken - der er flere steder på Fyn glatte vej. Ekstra saltning er sat igang, skriver Fyns Politi på Twitter.

Politiet opfordrer også til at køre forsigtigt og i god tid.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Saltsprederne har været ude på de fynske veje i løbet at natten og de tidlige morgentimer for at sikre vejene.

Alligevel har Fyns Politi fået meldinger om to mindre færdselsuheld på grund af glatte veje. Ifølge vagtchef Hans Jørgen Larsen er der kun sket materielle skader og ingen personer er kommet alvorligt til skade.

Der er ingen meldinger om, at de glatte veje påvirker trafikken.

 

 

Oversigt

    Oversigt