Påsat brand ved gård på Nordfyn

To campingvogne og en bil udbrændte totalt og et bindingsværkshus blev beskadiget, da der natten til onsdag udbrød brand på en gård i Klinte ved Bogense. Politiet mener, at branden var påsat.

-

To campingvogne og en bil udbrændte totalt og et bindingsværkshus blev beskadiget, da der natten til onsdag udbrød brand på en gård i Klinte ved Bogense. Politiet mener, at branden var påsat.


Bilen uden for gården blev også antændt

Branden blev ved et tilfælde opdaget, da familiens dreng klokken 1.10 var på toilettet. På gårdspladsen holdt to campingvogne og en bil, og drengen så at der kom ild og røg fra alle tre køretøjer.

Brandvæsnet blev alarmeret, men inden de nåede frem var campingvognene og bilen totalt udbrændt. Et bindingsværkshus, hvor bilen holdt, blev beskadiget af ilden.

Politiet er overbeviste om at branden var påsat, og ser med stor alvor på sagen, da der bor en familie med fire børn på gården.

- Det er meget alvorligt. Hvis ikke drengen var stået op og havde opdaget branden kunne hele gården være nedbrændt, siger Fritz Hendriksen fra kriminialpolitiet i Odense.

Odense Politi er tilbageholdende med oplysninger om hvem der kan have antændt ilden og hvordan branden har udviklet sig.

- Nu skal vores teknikkere undersøge brandstedet i løbet af i dag, og så forventer jeg, at vi kan komme tættere på en opklaring, siger Fritz Hendriksen.

Oversigt

    Oversigt