Patienter holdes som gidsler i tandlæge-strid

Fynboer med ondt i tænderne står uden nogen form for hjælp i weekenden. Tandlægerne har opsagt den eksisterende ordning med tandlægevagt i i weekender og helligdage. Nu må patienter opsøge deres tandlæge på privatadressen i stedet for - hvis de ellers kan finde dem. 

-


Ingen hjælp til fynboer med ondt i tænderne

Fynboer med ondt i tænderne står uden nogen form for hjælp i weekender og på helligdage. Tandlægerne har opsagt den eksisterende ordning med tandlægevagt i i weekender og helligdage. Nu må patienter opsøge deres tandlæge på privatadressen i stedet for - hvis de ellers kan finde dem. 

Tandlægernes vagtordning ophørte med at eksistere den 1. januar. Et forslag fra Fyns Amt om at lave en central vagtordning på Odense Universitets Hospital blev forkastet af tandlægerne - de ville i stedet have lov til at behandle patienterne på deres egen klinik.

Men det ville betyde, at patienter kunne risikere at skulle til Rudkøbing eller Middelfart for at blive behandlet - så det afviste Fyns Amt.

Resultatløst møde
Et forhandlingsmøde tirsdag gav ingen løsning - og dermed er patienterne altså henvist til at opsøge deres tandlæge privat istedet.

Formanden for Fyns Amts Forebyggelses- og Sundhedsudvalg Bo Libergren (V) fastslår, at tandlægerne har pligt til at oplyse patienter om deres privatnummer - enten på en telefonsvarer eller på en hjemmeside.

- Der står i overenskomsten, at tandlægerne har pligt til at hjælpe deres patienter. Og så må vi også forlange, at tandlægerne gør det muligt for patienterne at finde frem til dem, siger Bo Libergren (V).

- Hvis en af mine patienter har ondt udenfor åbningstiden, så må de ringe til Falck og så må de se hvad hjælp de kan få. Det må blive noget med en recept hos den vagthavende læge. Man kan prøve at ringe til sin tandlæge og se om vedkommede er hjemme og har mulighed for at hjælpe, men det er jo ikke sikkert. Vores pligt til at hjælpe er jo i åbningstiden, siger Britt Pade fra Centrumtandlægerne i Odense. 

 

 

Oversigt

    Oversigt