Patrulje holder øje med vejsvin

Cigaretskodder, affald og halve papkasser. Nogle bilister betragter de fynske veje som en stor skidtspand. Det vil Fyns Amt nu gøre noget ved. En vejsvinspatrulje skal holde øje med, at de firhjuledes møg og affald ikke ryger ud af bilruderne.

-

Cigaretskodder, affald og halve papkasser. Nogle bilister betragter de fynske veje som en stor skidtspand. Men det vil Fyns Amt nu gøre noget ved. En kampagne med en vejsvinspatrulje holder øje med, at de firhjuledes møg og affald ikke ryger ud af bilruderne.


Vejsvinspatruljen skal give vejsvin dårlig samvittighed

Og det er ikke småting, der bliver smidt ud i farten.

- Det er meget slemt. Og det bliver værre og værre. Der kommer flere biler, og folk tænker sig ikke om - de smider bare det hele ud, fortæller Tom B. Nielsen, der er vejmand hos Fyns Amt.

Tom B. Nielsen og hans orangeklædte kolleger samler hvert år 150 tons affald op langs de fynske veje. Det svarer til 150 kg skidt og møg for hver km vej.

Det koster Fyns Amt godt 1,3 millioner kroner at få de orangeklædte vejmænd til at samle ispapir og bananskræller op efter bilisterne.

Kampagnen med vejsvinspatruljen kører intensivt op til påske. Op mod 20 biler kører rundt og skal appellere til bilisterne om at holde skidtet inde i bilen i stedet for at smide det i naturen.

 

Oversigt

    Oversigt