Peder og Dronningen

Tusinder har været tæt på Dronningen i Københavns gader. Og for Peder Pedersen fra Harndrup bringer det minder frem om de gange han selv har oplevet dronningen på nært hold.

I 2012 besøgte Dronningen kulturcentret Humlemagasinet i Harndrup.

Indehaver Peder Pedersen viste blandt andet droningen rundt i den nyanlagte Droning Ingrids have.

- Hun er et fantastisk menneske og et samlingspunkt for hele landet, siger Peder Pedersen.

Humlemagasinet byder udover temahaver også på kunstudstillinger og museum.

- Jeg må nok sige, at jeg synes, at det var en fantastisk ære at få besøg af dronningen i vores sted i Harndrup og folk kom jo også langvejs fra. Der var over 400 i vores have, der stod og ville vinke til dronningen. Det var en stor oplevelse, siger Peder Pedersen.

Peder Pedersen er fra barnsben erklæret royalist. Og da droninngen var på visit, så hun da også en dukkeudstilling - med sig selv i en af rollerne.

Oversigt

    Oversigt