Penge til fynske teatre

Teaterrådet uddelte tirsdag 64 mio. kr. til teatre rundt omkring i landet. På Fyn blev Baggårdsteatret i Svendborg topscorer, mens Mimeteatret blev helt forbigået. 

-

Teaterrådet uddelte tirsdag 64 mio. kr. til teatre rundt omkring i landet. På Fyn blev Baggårdsteatret i Svendborg topscorer, mens Mimeteatret blev helt forbigået.

Baggårdsteatret i Svendborg får tre millioner kroner i driftstilskud, mens Odense Internationale Musikteater får 1,4 mio. kr.

Odense Internationale Musikteater havde søgt om det dobbelte, men tilskuddet på 1,4 mio. kr sikrer dog, at der kan gennemføres forestillinger til næste år.

Derudover fik Den Fynske Opera 600.000 kr, mens teatret Abstrax fra Faaborg fik 500.000 kr. i to år.

Tilgengæld blev der ikke bevilget penge til fx Mimeteatret i Odense og børneteatret Svantevit fra Kerteminde.

I alt modtog Teaterrådet 314 ansøgninger til et støttebeløb på omkring 100 mio. kr.  I alt fik 62 teatre del i midlerne fra Teaterrådet.