Penge til oprydning på landet

Fire fynske kommuner får penge til at få fjernet bilvrag og forfaldne huse. Langeland, Ærø, Assens, Nordfyn og Faaborg-Midtfyn Kommune får i alt godt 18 millioner kroner fra Indenrigs- og socialministeriet.

Der er dog stor forskel på hvor mange penge de fire fynske kommune får til at arbejdet med at gøre landområderne mere rydelige.

Langeland får bare 375.000 kroner, Ærø får 1,2 millioner kroner, Assens får 4,4 millioner kroner,Nordfyn får 5,38 millioner kroner, mens Faaborg-Midtfyn er topscorer med 7,1 millioner kroner til oprydning.

- Vi kan komme langt for disse penge i blandt andet Hillerslev og Vester Hæsinge. Nu kan vi opkøbe landejendomme og nedrive faldefærdige ejendomme, siger borgmester i Faaborg-Midtfyn, Bo Andersen(V).

35 kommuner i udkantsområder i landet får del i pengene fra den såkaldte Indsatspulje.Kommunerne skal bruge pengene til at rive forfaldne huse ned, fjerne bilvrag og få ryddet op på landejendomme.

- Det er et trist syn, når gamle huse står og forfalder, som vi desværre ser nogle steder i landet. Tilskuddene fra Indsatspuljen til oprydning og nedrivning skal være med til at skubbe udviklingen i en række yderområder i en gunstig retning. Med de 150 millioner kroner fra staten er jeg sikker på, at vi kan medvirke til at gøre landsbyer og landområder i de støttede kommuner mere attraktive at bo og færdes i, siger Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann(V).

Se hele listen

Oversigt

    Oversigt