Pengeregn til kulturen

-

-

Fyns Amts Undervisnings- og Kulturudvalg har på sit første møde i år uddelt penge til en lang række fynske kultur-arrangementer:


Kerteminde-egnens Museer fik 100.000 kr. til særudstillingen \"Kunstnerne og Zoologisk Have\" på Johannes Larsen Museet i perioden 10. marts til 9. juni 2002.


Nyborg Sommer Opera fik en underskudsgaranti på 30.000 kr. til at opføre \"Figaros Bryllup\" i juni og juli. Forestillingen er et pilotprojekt mellem Den fynske Opera og Nyborg Sommer Opera.


Festspillene fik et tilskud på 50.000 kr. til at afholde årets forestilling i Den Fynske Landsby fra den 17. juli til den 11. august.


Dansk Klovneforbund fik en underskudsgaranti på 30.000 kr. til at arrangere Den Internationale Klovnefestival fra den 30. maj til den 2. juni i Svendborg. Der vil være deltagere fra flere europæiske lande samt Canada, USA, Japan og Rusland.

Oversigt

    Oversigt