Piil overvejer karrierestop

Den danske cykelrytter Jacob Piil vil om to måneder beslutte om karrieren på to hjul skal stoppe. Den 34-årige fynbos sæson er endnu en gang præget af skader.

T-Mobiles evigt uheldige danske cykelrytter Jakob Piil er efterhånden så træt af sine mange skader, at den tidligere Team CSC-rytter skal beslutte, om karrieren skal fortsætte, eller om det efter 10 år på landevejene er tid til at sige stop.

- Skal jeg fortsætte, så skal jeg have nogle succesoplevelser og ikke føle, at det bare er modvind det hele. Det skal vendes i løbet af sommeren, så jeg kan se frem mod løbene i efteråret. Ellers orker jeg ikke mere, siger Jakob Piil mandag til 24timer.

Igen i år kommer danskeren ikke til Tour de France på grund af en skade.

- Når vi kommer hen i august/september begynder jeg at tale med T-Mobile om næste års kontrakt. Derfor skal jeg allerede om to måneder overveje, om jeg skal fortsætte min karriere eller ej, siger Jakob Piil til avisen.

Oversigt

    Oversigt