Piil sigter efter etapesejr og VM-billet

Den fynske cykelrytter Jakob Piil er topmotiveret inden Vuelta a Espana ruller igang på lørdag. Målet er en etapesejr og dermed en VM-billet for CSC-rytteren.

God moral

Efter en miserabel sæson med skader, skuffelser og frustrationer hungrer Piil efter en etapesejr, der kan redde et skidt 2005.

- Jeg er parat. Jeg har haft en god uges træning, hvor alt har stemt overens, så det er med god moral jeg møder op, siger Jakob Piil til Ritzau.

Kamp om VM-billetter

Med blot tre danske VM-billetter på spil er der kamp om pladserne på det danske hold på ruten i Madrid i slutningen af september. Derfor vil Jakob Piil gøre, hvad han kan for at overbevise Brian Holm om, at han skal have en billet.

- Jeg har allerede givet udtryk for, at jeg meget gerne vil køre VM. Og med vueltaen i benene vil jeg være i kanonform, når VM køres, siger Jakob Piil.

Oversigt

    Oversigt