Planer om flytning af børnekræftafdelinger går tre år tilbage

Planerne om at centralisere behandlingen af børnekræft har været tre år undervejs. Det viser en aktindsigt som Avisen Danmark og DR Fyn har fået.

De første ideer om at centralisere behandlingen af børnekræft går tre år tilbage. Det viser en aktindsigt, som Avisen Danmark og DR Fyn har fået. 

Sagen om en mulig samling af behandling af børnekræft på Rigshospitalet i København, og dermed lukke behandlingen i blandt andet Odense, har vakt politisk røre på flere niveauer. I Region Syddanmark har formand Stephanie Lose (V) flere gange udtrykt alvorlig bekymring for tanken om centralisering, og onsdag var sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i samråd om sagen indkaldt af Jane Heitmann (V), formand for folketingets sundhedsudvalg. 

Nu viser det sig, at Rigshospitalets bestræbelser på at samle behandlingen i København har stået på i  længere tid, end hvad offentligheden hidtil har kendt til.  Det afslører en korrespondance mellem professor i børnekræft på Rigshospitalet, Kjeld Schmiegelow, og Sundhedsstyrelsen om emnet, som Avisen Danmark og DR Fyn har fået aktindsigt i.

Og i et svar til TV 2 Fyn fortæller Sundhedsstyrelsen, at emnet blev bragt op allerede i februar 2018 i forbindelse med, at Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, var på et uformelt besøg på børnekræftafdelingen på Rigshospitalet. 

Sundhedsstyrelsen skriver i sit svar til TV 2 Fyn om besøget:

I februar 2018 var direktør Søren Brostrøm sammen med medarbejdere i Sundhedsstyrelsens på et generelt besøg på Rigshospitalet, hvor mange forskellige afdelinger blev besøgt. Under besøget på børneafdelingen bragte fagfolkene ifm. et oplæg, en bekymring op om robustheden i den fremtidige varetagelse af børnekræft i Danmark. Senere samme år, i forbindelse med et andet besøg på Rigshospitalet, havde Søren Brostrøm en uformel fagsnak med professor Kjeld Schmiegelow på hans kontor, hvor disse bekymringer blev uddybet

Siden valgte professoren den 9. januar 2019 at sende en mail med en formel henvendelse til Sundhedsstyrelsen, hvor han opfordrede til, at der blev lavet en vurdering af "fordele og ulemper ved at centralisere ansvaret for udredning, behandling og opfølgning af kræft hos børn". 

Professor og overlæge på Rigshospitalet, Kjeld Schmiegelow, opfordrede Sundhedsstyrelsen til at se på centralisering af børnekræft.​​​​
Professor og overlæge på Rigshospitalet, Kjeld Schmiegelow, opfordrede Sundhedsstyrelsen til at se på centralisering af børnekræft.​​​​

På baggrund af den københavnske professors henvendelse valgte Sundhedsstyrelsen at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle se nærmere på organiseringen af behandlingen af børnekræft i Danmark. 

I dag er børnekræftbehandlingen organiseret, så der både er behandling af børn med kræft i Aalborg, Aarhus, Odense og København.

- Spild af tid

I arbejdsgruppen var repræsentanter fra alle fire børnekræftbehandlinger, men flere af de vestdanske repræsentanter følte undervejs, at arbejdet i gruppen primært handlede om at arbejde for en centralisering af børnekræftbehandlingen. 

Professor og overlæge Henrik Hasle fra Aarhus Universitetshospital opfattede arbejdsgruppen arbejde som spild af tid, fordi de fleste af diskussionerne bare handlede om at beskrive, hvordan børnekræftbehandlingen var organiseret i dag, og ikke om der egentlig var et problem med den nuværende organisering.

- Jeg føler at jeg har spildt min tid, fordi det kun har været beskrive, hvordan børneonkologien er organiseret i dag. Jeg synes ikke at vi har diskuteret det væsentlige. Det væsentlige er at tale om, om vi har et problem. Hvis vi har det, hvad er problemet så,  og hvordan kan vi gøre tingene bedre, spørger Henrik Hasle til TV 2 Fyn.

Kommissorium blev ændret

Allerede ved gruppens nedsættelse var der diskussioner i arbejdsgruppen om, hvad det egentlig var, der skulle arbejdes med. Efter kritik fra vestdanske medlemmer af arbejdsgruppen, blev arbejdsbeskrivelsen for arbejdsgruppen, kommissoriet,  ændret, så Sundhedsstyrelsens formulering om at se nærmere på "fordele og ulemper ved en centralisering" blev ændret. I stedet for ordet "centralisering" lød opgaven nu, at man skulle se på "organisering". Samtidig foreslog arbejdsgruppen også, at man også kigge på erfaringer fra lande, hvor man ikke havde centraliseret behandling.

Efter at arbejdsgruppen havde holdt fem møder fra  september 2019 til oktober 2020 valgte Sundhedsstyrelsen kort før jul sidste år, at skyde arbejdsgruppens arbejde til tælling og først gå videre med arbejdet efter påske 2021. Begrundelsen for at sætte arbejde på pause var den generelle travlhed med covid-19 hos både Sundhedsstyrelsen og de faglige miljøer. 

Arbejdet fortsætter efter påske

Næste skridt i arbejdsgruppen bliver taget efter påske. Forud for at arbejdet i arbejdsgruppens bliver genoptaget, vil Sundhedsstyrelsen indkalde regionernes sundhedsdirektører for at drøfte den videre proces. Sundhedsstyrelsen skriver således i en mail til TV 2 Fyn.

Næste skridt i arbejdsgruppen er at tydeliggøre hvilke udfordringer der skal løses, opnå enighed omkring dette, og endelig at sætte forskellige løsningsmuligheder op og drøfte fordelene og ulemperne ved dem. Når den faglige afdækning af området i arbejdsgruppen er færdig, vil afdækningen af området vil blive drøftet i Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning, hvor sundhedsdirektørerne fra de fem regioner deltager. Herefter vil Sundhedsstyrelsen træffer en endelig beslutning om en eventuel ændring i organisering af varetagelsen af børneonkologien i Danmark.

Kritik fra læger og politikere

I forbindelse med at arbejdsgruppen har diskuteret planerne om den fremtidige organisering af behandlingen af  børnekræft, har både læger fra kræftafdelingerne i Aalborg, Aarhus og Odense været stærkt kritiske overfor tankerne om centralisering. Det samme har de tre regionsformænd fra Region Nordjylland, Region Midtjylland.

De tre regionsformænd er også på banen med kritik efter dagens historie fra  Avisen Danmark og DR Fyn, hvor det viser sig, at planerne om centralisering går tre år tilbage. Til Avisen Danmark siger regionsrådsformand, Stephanie Lose (V), at det hele tiden har været hendes fagfolks fornemmelse, at der var lagt op til nogle bestemte konklusioner.

- Der er brug for, at der er tiltro og tillid til Sundhedsstyrelsen som øverste myndighed. Derfor er det rigtig træls, når sådan noget foregår i det skjulte og bag linjerne. Det sker med en helt klar agenda, hvor Sundhedsstyrelsen slet ikke kan have været i tvivl om, hvad overlægens dagsorden har været, siger Stephanie Lose.

Oversigt

    Oversigt