Plantegift mod Kæmpe Bjørneklo

Selvom Fyns Amt har forbud mod anvendelse af plantegift og ukrudtsmidler, vil Vejvæsnet nu bruge plantegift til bekæmpelse af den aggressive plante Kæmpe Bjørneklo. Planten breder sig så voldsomt flere steder på Fyn, at vejvæsnet ikke kan få bugt med planten med græsklippere.

-

Siden 1999 har Vejvæsnet i Fyns Amt hverken brugt pesticider eller ukrudsbekæmpelsesmidler langs de fynske veje. Men nu ser Vejvæsnet sig nødsaget til at genoptage brugen af pesticider.

Store kolonier
Det er kampen mod Kæmpe Bjørneklo, der ifølge Vejvæsnet, gør det nødvendigt at give en dispensation til anvendelse af pesticider.

Planten breder sig voldsomt flere steder på Fyn, og mange steder er der store kolonier med op til 500 planter. Vejvæsnet kan ikke stoppe udbredelsen med slåning og rodstikning, og Kæmpe Bjørneklo kvæler store dele af den anden vegetation langs landevejene.

Effektiv bekæmpelse
Vejvæsnet anmoder derfor Fyns Amtsråd om en dispensation til forbudet mod brug af pesticider, så Kæmpe Bjørneklo igen kan bekæmpes effektivt med brug af plantegift.

Miljøstyrelsen gav i februar i år en begrænset tillladelse til brug af pesticider mod Bjørneklo til København og Frederiksberg Kommune.

Oversigt

    Oversigt