Politi beder om hjælp til at opklare millionrøveri

Politiet mangler henvendelser fra folk, der bor nær Dansk Værdihåndtering i Erritsø.

Politiet i sydøstjylland opfordrer nu endnu en gang folk i Erritsø til at tænke efter og henvende sig, hvis de har set noget i forbindelse med røveriet mod Dansk Værdihåndtering i slutningen af december.

- Vi mangler henvendelser fra borgere, der har set nogle mænd, der gik med en stor taske eller opholdt sig ved en bil eller på anden vis opførte sig mistænkeligt, siger vicepolitiinspektør Peter Krogh.

Efterforskerne er ret sikre på, at røveriet, der gav et udbytte på 6 millioner kroner, hænger sammen med tyveri dagen før, hvor ukendte gerningsmænd ved at brække hul på taget kom ind i værdicentralen og forsynede sig med 225.000 kroner i mønter, der lå frit fremme indenfor. Og forbryderne har tilsyneladende forberedt sig godt.

Politiet er især interesserede i at høre fra folk, der har set en hvid Fiat Ducato varevogn på gule plader, der har kørt rundt i området.

Oversigt

    Oversigt