Politi efterlyser vidner til flisekast

Fyns Politi beder om hjælp til at finde frem til den eller de personer, der søndag kastede en 30 kilo tung flise ned fra en motorvejsbro. En kvinde blev alvorligt kvæstet.

Søndag aften ved 22-tiden blev en stor ca. 40 x 60 x6 cm tyk betonflise kastet ned over den Fynske Motorvej fra en bro. Broen ligger ved Langesøvej, der krydser motorvejen mellem rasteplads Kildebjerg og afkørslen mod Odense V.

Flisen ramte en personbil med far, mor og to børn, der var på vej i vestlig retning. Børnene og faderen slap uden skader, mens moderen pådrog sig en alvorlig skade i hovedet. Hun er uden for livsfare.

- Det er en sag, vi ser meget alvorligt på. Jeg vil nærmest kaldet det et mirakel, at de fire i bilen ikke kom alvorligere til skade end de gjorde, siger Anders Lundegaard, leder af Assens Lokalpoliti.

Politiet arbejder ud fra den teori, at flisen enten er transporteret til stedet i en bil, på en trailer eller en anden form for køretøj. Den kan også være kørt for eksempel i en trillebør. Flisen kan være stjålet fra en oplagsplads ved Odensevej tæt på motorvejen.

- Vi håber meget, at nogen derude vil kunne hjælpe os med at finde frem til gerningsmanden eller gerningsmændene. Vi vil også gerne vide, hvor flisen kommer fra. Det er ikke sådan en, man lige går med under armen, siger Anders Lundegaard.

Fyns Politi ser meget alvorligt på sagen, der i henhold til paragraf 252 i Straffeloven kan give op til 8 års fængsel.

Oplysninger kan give til Fyns Politi på telefon 114.

 

[cke_placeholder_file:{"id":"123471","caption":"-%20Vi%20h%C3%A5ber%20meget,%20at%20nogen%20derude%20vil%20kunne%20hj%C3%A6lpe%20os%20med%20at%20finde%20frem%20til%20gerningsmanden%20eller%20gerningsm%C3%A6ndene,%20siger%20Anders%20Lundegaard.","type":"video"}]

 Her blev flisen kastet ned

Langesøvejbroen, hvorfra flisen blev kastet ned på motorvejen, har hverken til- eller frakørselsramper til motorvejen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt