Politi var advaret inden trafikdrab

Fyns Politi modtog flere opkald fra bekymrede borgere om at en asfaltmaskine var farligt parkeret. Fyns Politi erkender, at det var en fejl, at der ikke blev grebet ind.

Over et døgn før den tragiske ulykke, der natten til søndag kostede en 45-årig mand livet, modtog Fyns Politi flere henvendelser fra borgere, der advarede mod den farlige asfaltmaskine.

Fyns Politi erkender, at have begået en fejl.

- Til stor beklagelse så sker der en kommunikationsbrist om lørdagen i vagtcentralen, så man ikke kommer ud og kigger på den her maskine. Og det er selvfølgeligt beklageligt, siger politiinspektør Bjarne Sørensen fra Fyns Politi.

Motorcyklist dræbt mod asfaltmaskine

Vis Motorcyklist dræbt mod asfaltmaskine på et større kort

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Fyns Politi modtog søndag 19. september kl. 01.55 anmeldelse om, at der var sket et færdselsuheld på Kauslundevej i Middelfart.

Det viste det sig, at en mandlig motorcyklist i et solouheld havde påkørt en asfaltvogn, der holdt parkeret i vejens højre side.

Der er ingen vidner til uheldet.

Asfaltvognen havde ikke nogen reflekser eller afmærkning, og på grund af mørke, placeringen på vejen og farve har den været meget svær at se.

Den mandlige motorcyklist, der er 45 år og fra lokalområdet, blev ved uheldet dræbt på stedet.

Oversigt

    Oversigt