Politiaktion mod tyvebande

Svendborg Politi ransagede tidligt fredag morgen et sommerhus på Langeland. Otte personer mistænkt for tyveri og hæleri blev anholdt. De anholdte stammer fra København.

Otte personer anholdt i sommerhus på Langeland

Svendborg Politi ransagede tidligt fredag morgen et sommerhus på Langeland. Otte personer mistænkt for tyveri og hæleri blev anholdt. De anholdte stammer fra København.

Klokken halv seks fredag morgen slog bevæbnet politi til mod et sommerhus i Humble på Langeland. I huset befandt der sig seks personer mistænkt for forskellige former for kriminalitet.

Politiet kom på sporet af den kriminelle bande, da de klokken 2 fredag nat anholdte en ung mand der var kørt galt.

Efter ræs gennem Svendborgs gader, kørte manden ind i en rude i Frederiksgade. Da politiet dukkede op, stak manden og en kammerat af. Politiet fik dog hurtigt anholdt manden, og i bilen fandt de penge og en lejekontrakt til et sommerhus i Svendborg.

Manden og hans kammerat blev anholdt. Svendborg Politi tilkaldte assistance fra Odense Politi, og drog derefter til Humble for at ransage sommerhuset.

Klokken halv seks blev sommerhuset i Humble ransaget af en større politistyrke. I sommerhuset fandt befandt der sig seks personer, som alle havde flere tusinde kroner på sig.

Flere steder i sommerhuset lå pengesedlerne og flød. De seks personer blev anholdt, og én af personerne viste sig at være efterlyst for tyveri af Gladsaxe Politi.

Manden begik for nogle uger siden et tyveri på sin arbejdsplads, hvor der forsvandt flere hundrede tusinde kroner.

De i alt otte personer er blevet afhørt hos Svendborg Politi fredag morgen, og betjente fra Gladsaxe er på vej til Svendborg for at hente et par af de anholdte. Resten ventes løsladt efter endt afhøring i løbet af fredagen.

I følge TV 2/FYNs oplysninger har de anholdte tilknytning til et rockermiljø i København, men det kan Svendborg Politi ikke bekræfte.

Oversigt

    Oversigt