Politiet advarer mod hælervarer

Efter et indbrud på COOPs Distributionscenter i Odense advarer Fyns Politi imod tilbud om billige fladskærme og computere.

Indbruddet i COOPs Distributionscenter på Hestehaven i Odense fandt sted i tidsrummet mellem fredag d. 26. oktober og lørdag d. 27. oktober.

Der blev stjålet 12 fladskærms TV af forskellige mærker og 51 Hewlett Packard bærbare computere af model HP655 til en værdi af 2.695 pr. styk.

Fyns Politi forventer, at de stjålne genstande vil blive sat til salg.

Derfor vil politiet gerne kontaktes, hvis nogen får tilbudt billige fladskærme eller HP computere, eller hvis man har kendskab til, at nogen er kommet i besiddelse af et større antal computere i løbet af weekenden.

Politiet har registreret serienumre på de stjålne genstande.

Hvis man køber en stjålen vare, begår man hæleri, som straffes med bøde eller fængsel i op til halvandet år.

Henvendelse til Fyns Politi på tlf. 114

Oversigt

    Oversigt