Politiet advarer: Tjek om din nye cykel er stjålet

Et fund af flere hundrede stjålne cykler hos en cykelhandler i København har fået Fyns Politi til at opfordre kommende cykelejere til at være varsomme.

"Skal du købe cykel, så tjek om den er meldt stjålet på politiets app til smartphone", skriver Fyns Politi på Twitter.

Kendskabet til de stjålne cykler opstod, da en ung mand genkendte sin stjålne cykel i forretning på Nørrebro og dermed afslørede en større hælercentral.

Københavns Politi sigter derfor cykelhandleren for groft hæleri - efter man fandt mellem 250 og 400 stjålne cykler.