Politiet har fundet mor til efterladt spædbarn

Politiet i Odense fik torsdag oplysninger, der førte til den kvinde, som onsdag efterlod et spædbarn alene i et buskads.

-

Politiet i Odense fik torsdag oplysninger, der førte til den kvinde, som onsdag efterlod et spædbarn alene i et buskads.

Politiet i Odense fandt torsdag frem til den unge kvinde, der onsdag efterlod sit få dage gamle drengebarn i et buskads i byens udkant.

- Det var oplysninger, vi fik hen over dagen, som førte os frem til hende, oplyser kriminalkommissær Per Lydiksen Laursen.

Der er tale om en 28-årig lokal kvinde, men politiet ønskede torsdag aften ikke at komme med yderligere oplysninger om hendes motiv.

Der skal nu hen over de kommende dage tages stilling til, hvad der videre skal ske i sagen, herunder om mor og barn skal genforenes.

Det var to drenge, der onsdag fandt barnet, svøbt i et klæde, da de hørte gråd fra et buskads.
/ritzau/

Oversigt

    Oversigt