Politiet i Assens efterlyser vidner

Politiet i Assens leder efter vidner, der kan hjælpe med opklaringen af et bankrøveri mod Sparekassen Faaborg i Vester Hæsinge i fredags.

-

Politiet i Assens leder efter vidner, der kan hjælpe med opklaringen af et bankrøveri mod Sparekassen Faaborg i Vester Hæsinge i fredags.

Flugtbil med internetadresse
Politiets eneste konkrete spor er den flugtbil, der blev benyttet under røveriet. Den blev fundet fredag umiddelbart efter røveriet.
Bilen er meldt stjålet i Fredericia, men det er over tre måneder siden, nemlig natten mellem den 21. og 22. april.

Hos Politiet i Assens undrer man sig over, at ingen har set bilen. Der er tale om en rød Nissan Sunny, årgang 1989 med reg.nr. PM35100.
Det opsigtsvækkende ved bilen er, at der på bagkofangeren står følgende internaetadresse: www.dragemarked.dk

Ikke andre spor
Udover flugtbilen så afventer politiet en bearbejning af den vhs-film, der blev optaget i Sparekassen mens røveriet stod på. Men bortset fra det, har politiet ikke meget at gå efter.

Derfor vil de gerne i kontakt med vidner, der har set bilen eller vidner, der på anden måde kan bidrage med nyt i sagen.

Røveren beskrives som 25 til 30 år, 185 cm høj,  almindelig af bygning og dansktalende.
Han var iført en blålig joggingtrøje med hvidebesætninger på ærmerne, mørkeblå cowboybukser og gummisko. Over hovedet havde han en sort hætte med huller til øjnene.

Politiet vil ikke afsløre, hvor mange penge røveren slap afsted med.

Assens Politi kan kontaktes på tlf. 64 71 14 48

Oversigt

    Oversigt