I det fynske folks tjeneste

Politiet offentliggør video: Kan du genkende de to mænd?

Fyns Politi tror, at to indbrudstyve står bag en række indbrud på Midt- og Sydfyn og beder nu offentligheden om hjælp.

00:47

Politiet mistænker to personer for at stå bag en del indbrud på Syd- og Midtfyn. Nu håber de på hjælp til at få mændene identificeret.

Indbrudsgruppen ved Fyns Politi har offentliggjort en række videooptagelser i håb om, at nogen kan genkende to - efter politiets formodning - meget flittige indbrudstyve.

Overvågningsbillederne er fra en landejendom på Søndervej i Brobyværk.

- Tidligt om morgenen mellem klokken 5 og 9 torsdag 31. oktober bryder de ind ved at lave en gennemboring af en terrassedør med et cirka et-centimeter bor, siger politikommissær Finn Wegner fra indbrudsgruppen ved Fyns Politi.

Læs også Er det dine ting? Far og søn stjal dyre designmøbler

Tvyene går målrettet efter et pengeskab, som de forsøger at bryde op. Da det mislykkes, stjal de i stedet en bil fra ejendommen.

Få hundrede meter væk skiftede de til en hvid VW Caravelle på stjålne nummerplader. Nummerpladerne er stjålet i Odense.

- Vi mistænker de to personer for at stå bag en del indbrud på Syd- og Midtfyn, siger Finn Wegner.

De to mænd beskrives som to yngre mænd mellem 25 og 35 år. Den ene er en lidt høj person omkring 180 til 190 centimeter høj, slank, iført en lang frakke, medbringende en taske og et koben. Den anden person er lidt lavere cirka 170 til 180 centimeter høj, også mellem 25 og 35 år gammel, almindelig af bygning men med et lidt særpræget hår, som måske er en paryk.

- Det er to personer, som vi ikke selv kan genkende her i Fyns Politi. Vi har haft en efterlysning ude, men vi har ikke fået nogen respons overhovedet. Så vi håber, at nogen kan genkende de to personer på videooptagelserne, siger Finn Wegner.

Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.

03:35 Luk video