Politiet skød gaspatron mod chauffør

Odense Politi måtte tage hårde metoder i brug natten til fredag for at få anholdt en mand, der truede med en softgun. Manden sad i en lastbil og truede en forbipasserende og derefter politiet med et våben, som senere viste sig at være et legetøjsgevær.

-

Politiet ser med stor alvor på episoden.

\"Det er noget værre noget at true med et våben, selv om det er ufarligt. For i mørket kan hverken forbipasserende eller politiet afgøre, hvilken type våben, der trues med\", siger Ole Wisbech, der er vicepolitikommissær hos Odense Politi. 

Nægtede at komme ud
Klokken et natten til fredag fik politiet en anmeldelse om en lastbilchauffør, der truede med et våben i Fjordgade i Odense. Da politiet nåede frem, nægtede han at komme ud af førerhuset.

Politiet spærrede gaden af, og da manden stadig nægtede at komme ud af lastbilen skød betjente to gaspatroner ind i førerhuset. Derefter valgte manden at overgive sig. Det foregik udramatisk.

Det viste sig, at våbenet var en softgun, og at manden i øvrigt var spirituspåvirket. Fredag morgen var han endnu ikke afhørt.

Oversigt

    Oversigt