Politiets telefoner var nede

I forbindelse med et nedbrud på telefonen blev folk opfordret til hvis muligt at vente med at kontakte politiet. Alvorlige tilfælde kunne dog stadig rettes til telefon 112.

Der var fredag formiddag problemer med at kommme i kontakt med Fyns Politi per telefon.

Det skyldtes et nedbrud på telefonlinjerne 1-1-4 og 66141448, oplyste Fyns Politi på Twitter. Det er dog bragt i orden igen ved middagstid.

- Vi beklager de uhensigtsmæssigheder, det har givet anledning til. Fortsat god dag til alle, skriver politiet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Beklager situationen

Fyns Politi har ikke meldt noget om, hvad der var årsag til nedbruddet på telefonerne, men 112 kunne fortsat benyttes.

Sammen med rækken af alternative numre, som blev sendt ud, anmodede Fyns Politi om, at man kun ringede ind, hvis det var strengt nødvendigt.

Politiet beklagede ligeledes situationen.

Oversigt

    Oversigt