Politiker fjerner valgvideo

Venstres folketingskandidat i Assens trækker nu en omstridt valgvideo tilbage. Mange vælgere er blevet forargede over at videoen indeholder tisseri, onani og joints.

- Jeg har fået meget blandede reaktioner, og lige nu har jeg valgt at trække stikket ud og gøre den inaktiv, siger Jane Heitmann(V).

Videoen lå kun på Youtube i lidt over et døgn, men mange nåede at se den og flere følte sig stødt over at valgvideoen viser en mand, der tisser i en valgurne og en ung mand, der tilsyneladende onanerer til Jane Heitmanns valgplakat.

- Det var en film, der henvendte sig til de unge, og mange syntes, at den var sjov. Men jeg vil ikke støde nogen, og har nu brug for en tænkepause før jeg besluttet om den skal gøres aktiv på Youtube igen, siger Venstres folketingskandidat i Assens.

Jane Heitmann har lavet filmen sammen med unge fra Haarby Amatørteaterforening og Per Otto Rasmussen, der er kendt som Heino fra Sonofon-reklamerne.

Oversigt

    Oversigt