Politiker: Sørg nu bare for den redderuddannelse

Flere Falckredderelever får ikke lov til at begynde på deres uddannelse, fordi Falck tabte udbudsrunden om ambulancekørsel. Men ambulancetjenesterne bør tage sig sammen, mener næstformanden i Region Syddanmark.

Torsdag fortalte TV 2/Fyn om Morten Nielsen fra Nyborg, der endelig var sluppet gennem nåleøjet til drømmeuddannelsen som Falckredder. Men den drøm bristede, da Falck tabte kampen om ambulancekørslen i Syddanmark til BIOS og Responce. Sammen med 11 andre elever står den nu på jobjagt og dagpenge.

Og sådan burde det ikke være, mener næstformanden i Region Syddanmark, Poul Erik Svendsen (A).

- Der var ikke en eneste, der kunne have drømt om denne her situation. Der er stadig et års samarbejde tilbage med Falck, og så annullerer man de her uddannelser. Vi har alle en forpligtigelse til at sørge for uddannelse, og det er også med i kontrakterne, at der skal være uddannelse. De nye firmaer, der tager over om et års tid, vil gerne overtage de her elever. Så jeg synes ærlig talt, at Falck og dem, som skal tage over her, sørger for en ordentlig overdragelsesforretning og man får sat det her på plads. Så de kan starte hos Falck og så komme over i det nye firma, når de træder til om et års tid, siger han til TV 2/Fyn.

Oversigt

    Oversigt