Politikere angriber dom over bandeleder

Lokale politikere fra Odense går nu til frontalangreb på en dom, Østre Landsret i går afsagde over bandelederen FisFis fra Vollsmose.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

FisFis blev idømt seks års fængsel for omfattende hashhandel, trusler og dummebøder, men hensynet til hans kone og otte børn her i landet reddede ham fra at blive udvist.

Men dommen krænker retsfølelsen, mener blandt andre Mark Grossmann (K), byrådsmedlem i Odense, folketingskandidat og til daglig politibetjent i Vollsmose.

- Dommen sender et signal om, at familiefædre er fredet i forhold til udvisning, selv om de har levet højt på strå ved at begå dybt alvorlig kriminalitet, siger han til Fyens Stiftstidende.

Også Christian Frederiksen (S), der ud over at være medlem af byrådet har arbejdet med den kriminalitetsforebyggende indsats i Vollsmose i et par årtier, erklærer sig krænket. Han vil nu forsøge at få sagen rejst i Folketingets retsudvalg.

Oversigt

    Oversigt